Royal Copenhagen – mærker og bundstempler
Porcelænsfabrikken Royal Copenhagen blev grundlagt 1. maj 1775. Lige fra starten blev hvert stykke porcelæn mærket med tre bølger, som symboliserer Danmarks tre stræder: Øresund samt Store- og Lillebælt.
I næsten 100 år efter grundlæggelsen af Royal Copenhagen i 1775 blev de tre bølger malet i hånden. Omkring 1870 begyndte fabrikken dog at stemple mærket under glasuren – en tradition som stadig lever i dag.
Mærket med de tre bølger har ændret sig med tiden og gjort det muligt at datere alle stykker porcelæn fra Royal Copenhagen. Nogle af fabrikkens mærker er vist nedenfor. Disse har været brugt på porcelæn med en blå dekoration under glasuren, som i sær juleplatterne og stel i blåt porcelæn – alle stykker, som er vigtige for virksomhedens produktudvalg, men som også pynter og tilføjer elegance i ethvert hjem.
 |
Blå stempel under glasuren, ca. 1870-1890 |
 |
Lilla eller rødt stempel over glasuren,1887-1892 |
 |
Rødt eller grønt stempel over glasuren på anmodning fra USA til eksportvarer i 1892 |
 |
Krone og DANMARK stemplet i grønt under glasuren, blåt bølgemærke, 1894-1900 |
 |
Krone og ROYAL COPENHAGEN stemplet i grønt under glasuren, blåt bølgemærke, 1889- ca. 1922 |
 |
Håndmalet mærke i blåt under glasuren, brugt til Juliane Marie-porcelæn (oprindeligt på reproduktioner af modeller fra 1700-tallet) siden 1905 |
 |
Håndmalet stempel brugt til produktion i Kina, 1921 |
 |
Krone og DANMARK stemplet i grønt under glasuren, blåt bølgemærke, 1923 |
 |
Stempel til at markere brudsikkert porcelæn og mat porcelæn, 1929-1950 |
 |
Krone og ROYAL COPENHAGEN stemplet i grønt under glasuren, blåt bølgemærke, anvendt siden 1923 |